Gavlværker 1968

Brande 1968

De gavlværker, som kunstnerkollektivet Murens Mænd malede på centrale gavle og mure i Brande i 1968 skete på initiativ af Midtjysk Kunstforening (ved formand Jørgen Mansfeld-Giese og næstformand Ole Bendix). Værkerne rummer flere tidstypiske tendenser. Tresserkunstens eksperimentelle, legende og kollektive karakter, og kunstnernes åbenlyse appetit på at involvere sig og være i dialog med hverdagslivet, mennesker og omgivelser, var centrale elementer i projektet.

Af de 23 værker, som kunstnerne Anders Kirkegaard, Poul Agger, Leif Jepsen, Kai Führer, Henrik Flagstad, Hans Christian Rylander, K. Bjørn Knudsen og billedhuggeren Jens-Flemming Sørensen udførte i løbet af 1968, er kun fire af de oprindelige gavlværker samt bronzeskulpturen af Jens-Flemming Sørensen tilbage.

Med brugen af gavlene som malelærred og staffeli gjorde de unge kunstnere op med den traditionelle kunstnerrolle og det klassiske værkbegreb. Deres kunst skulle være tilgængelig for alle og være en uomgængelig del af hverdagslivet.

Retrospektivt synes de fire tilbageværende gavlværker af Poul Agger, Leif Jepsen, Kai Führer og K. Bjørn-Knudsen at være stilistisk og motivisk beslægtede alene i kraft af deres relativ enkle, abstrakte former og stærke farver. Hvorimod de ikke længere eksisterende gavlværker af Anders Kirkegaard, Hans Christian Rylander og Henrik Flagstad, havde en betydelig mere kompleks figurativ karakter.

Sidstnævntes motiver havde tydelige holdninger og budskaber om samfundet og tidens eksistentielle tilstand. Værkerne havde en ideologisk, sensitiv og personlig kant som er fraværende i hovedparten af de øvrige værker.

KAI FÜHRER

Kai Führers gavludsmykning ”Sort-hvid relief” i Borgergade udgør det mest enkle, grafiske og sensitive af alle udsmykningerne. På sort grund har Kai Führer placeret sit abstrakte plastrelief bestående af en enkelt sammenhængende organisk form. Formen er halvt kantet og halvt blødt rundet. Relieffets grafiske og plastiske virkning er afgørende for hvordan det opleves. Lyset og vejrliget spiller følsomt ind på oplevelsen af værket.

Beskueren tvinges vedholdende til at skifte fokus for at holde fast i hvad der er motivets grund, og hvad der er dets figur. Den abstrakte form er ikke genkendelig, men den udtrykker en elastisk fornemmelse og bevægelse.

Da relieffet fik sin placering i 1968 var der for foden af gavlen en række garager. På en hvid mur ved garagerne blev opsat et andet og mindre relief. Da garageanlægget senere blev revet ned blev det lille hvide relief fjernet og den store gavl blev malet sort ned til soklen. Den mur der i dag forbinder Kai Führer og Poul Aggers respektive gavlværker blev dekoreret med nye motiver af de to kunstnere.

POUL AGGER

Poul Agger udsmykkede gavlen på Stationsvej med motivet ”Kvinde, sky og fugl”. Hos Poul Agger er der tale om konkrete figurer der forestiller noget selv om formsproget er enkelt. Værkets oprindelige farvetone og skala var stærk og klar. Flere renoveringer, og en accept fra kunstnerens side, betyder at værket i dag fremstår betydelig lysere i farvetone og skala end i 1968. Dengang stod de tre meget gule figurer klart frem på en mørk blå væg.

Poul Aggers figurverden og formsprog er naivt og stiliseret. Der er en usagt frodighed i kompositionen ”Kvinde, sky og fugl”, selv om det er uklart hvad der får kunstneren til at bringe de tre figurer i spil i samme motiv. Der er forskellige antydninger og referencer til frodighed i motivet. Ikke mindst er kvindens og fuglens markerede mørke øjne, samt den særlige markering og opmærksomhed på kvinden skød og bryster, en indikation på frodighed.

Ud over ”Kvinde, sky og fugl” med den store frontale kvindefigur udførte Poul Agger flere andre fladebetonede og humoristiske motiver. På væggen ved garageanlægget ved Kai Führers gavlrelief malede han et stiliseret rødt hoved med et stirrende blåt og hvidt øje. Den sidelæns figur har i al  sin enkelhed karakter af en maske, figuren har kun en minimal markering af en stor næse og lille undseelig mund. Værket omtales ofte som ”sælhunden” i datidens beskrivelser af motivet. Poul Agger malede desuden på fabrikant Jürgen Schöbels runde silo. Motivet kunne ses fra p-pladsen i Kirkegade.

LEIF JEPSEN

Leif Jepsen færdiggjorde som den første af Murens Mænd sin udsmykning på en gavl på Stationsvej. Hans motiv ”Legetøjsdyr” blev beskrevet i forskellige fantasifulde vendinger i datidens aviser. Beskrivelsen varierede fra ”prikket hest” over ”sprængt hest” til ”sjovt dyremotiv”,”legetøjshund” og ”babyloniske legetøjsdyr”. Det skyldes muligvis den omstændighed at motivet ændrede karakter undervejs fra de første skitser til den endelige gavl.

Kompositionens fragmentariske og rytmiske karakter er et typisk træk ved Leif Jepsens motiver. Leif Jepsen deler gavlens enkle dyremotiv op i flere bevægelsesstadier, ”så man aner en udvikling, splitter dem op i bestanddele, som har en abstrakt værdi i sig selv, der er lige ved at skjule det egentlige motiv” hed det i en samtidig vejledning til gavlværkerne.

Motivet kombinerer stramt de fabulerende figurative elementer med nonfigurative elementer. Det abstrakte bliver figurativt og det figurative bliver nyt og ukendt. Baggrunden og forgrunden bearbejdes på forskellig vis med mønstring og farve der skaber visuel forvirring om billedets figur-grund forhold. Med den brudstykkeagtige opdeling af billedet tvinges beskueren til selv at kombinere sig frem til motivet. Der er et element af film i billedet. Bevægelsen i billedet skabes gennem forskudte øjebliksbilleder; man fornemmer flere stadier af samme situation samtidigt.

K. BJØRN KNUDSEN

K. Bjørn Knudsen udsmykkede en gavl på Storegade med det fantasifulde og farvestærke værk ”Akrobatfantasi”, der er en kombination af maleri og skulptur. Værket optræder med forskellige titler i datidens aviser. Blandt andet benævnes motivet ”Fodboldspillere”, måske fordi den runde form og andre forenklede former optræder i flere af hans vægudsmykninger i Brande.

Værket er et relativt åbent værk. De fem figurer ligner både gopler og menneskefigurer der svæver i et blåt hav eller mod en blå himmel. Et par cirkelformer ligner både himmeltegn (sol og måne) og bolde. Med lidt fantasi er det let at forestille sig de svævende figurer som akrobater med store kroppe og relativt små hoveder og fødder folder sig ud i deres rette element: luften og det frie rum.

K. Bjørn Knudsen tilføjer drama til motivet idet to af akrobaterne i bogstaveligste forstand falder ud af motivet, ud af maleriet, og ned fra gavlvæggen. De to faldende figurer er formet i jern og monteret på stang, de står placeret med en skæv vinkel til muren. Denne skulpturelle dimension giver værket en humoristisk og rumlig karakter. Motivet og fortællingen er åben for mange læsninger og associationer.

HENRIK FLAGSTAD

Henrik Flagstad udsmykkede en mur i Storegade. Hans blå væg “Uden titel”, hvorpå han monterede hverdagsgenstande, var inspireret af det nære dagligliv. Værkets ide og form pegede naturligt på tidens popkunst og øvrige kunstretninger der interesserede sig for tingsverdenen og tingsophobninger.

Hans indledende skitser og bemalinger af muren pegede motivisk i en helt anden retning. Fotos fra arbejdet med muren viser, at han på et tidspunkt har malet to store kvindetorsoer på muren; den ene torso er vendt på hovedet. Figurerne er tegnet som skabeloner som det kendes fra popkunsten. Kvindetorsoerne males over, og på den store blå væg monterer Henrik Flagstad en række kasserede hverdagsgenstande bemalet i en lidt mørkere blå farve.
Hovedparten af tingene havde han hentet på den lokale losseplads. På væggen monterede han bl.a motorhjelm og bagageklap fra en folkevogn, et par cykelhjul, og et wc-bræt. Genstandene blev placeret rytmisk og dekorativt hen over den store vægflade hvor to nedløbsrør bliver en del af udsmykningen. På denne vittige måde viser Henrik Flagstad folk deres hverdagsting på en ny og næsten ugenkendelig måde. Værket eksisterer ikke længere.

HANS CHRISTIAN RYLANDER 

Hans Christian Rylander lavede en figurativ udsmykning øverst på en gavl i Storegade. Det gennemgående motiv i det komplekse værk ”Fantasivision” er menneskekroppen. Både tegnede kroppe og afstøbninger af kroppe indgik i gavlens frise. Frisen præsenterede en mangfoldighed af menneskeskikkelser, kropslige udtryk og perspektiver. De menneskelige udtryk og fortællinger var stærkt emotionelle og eksistentielle; det var den nøgne eksistens’ forskellige stadier han stillede til skue.

Et stort midterfelt i motivet indeholdt påmalede skikkelser og påsatte medallioner med portrætter; dette felt krones af en trekantgavl i zink med tre kropsafstøbninger i hvid plast. Gavlens skikkelser var placeret i et perspektivisk tegnet rum, og rundt om to af skikkelserne i plast var spændt jernbuer. Hermed tydeliggjorde kunstneren værkets kompositionsprincip; det blev en integreret del af værket og dets fortælling.

Der er dramatiske visioner på spil i  Rylanders ”Fantasivision”. Det er et moderne anelsesfuldt dommedagsbillede; – en vision om den moderne splintrede verden og dens lige så splintrede mennesker. Menneskene i hans vision er isolerede, fragmenterede, nøgne, martrede og lidende. Værket eksisterer ikke længere.

ANDERS KIRKEGAARD

Anders Kirkegaard lavede to gavlværker i Storegade. Han udnyttede de eksisterende bygninger så de spillede aktivt ind i udsmykningerne.

Den ene gavludsmykning med titlen ”Torso og udspringer” malede han på et tiloversblevet uregelmæssigt stykke mur. I kompositionen var taget specielt hensyn til gavlens form og beliggenhed. Med afsæt i en nabos kvist tager en mand et hovedspring ud fra tagryggen ned mod gaden. Bag udspringeren er malet en torso.

Udsmykningen ”Mand med sut” blev malet på et mere regulært stykke gavl. Motivet var opbygget som et kassesystem med forskellige billedelementer og rumoplevelser. I enkelte rum var forskellige kropsdele: et Kirkegaard portræt, en del af et ansigt, en mand med sut og kropsdele i øvrige kasser. Kassemotivet forlængedes over i et andet perspektivisk rum der har karakter af entré eller gang. Her kiggede man ud gennem en åben dør, og på væggen ved siden af hængte en knagerække med taske, hat og frakke på bøjle. Igen får beskueren oplevelsen af at kigge ind bag gavlmuren og livet der udspilledes der.
Værkerne eksisterer ikke længere.

JENS-FLEMMING SØRENSEN

Jens-Flemming Sørensens bronzeskulptur “Uden titel” var under støbning i Verona, Italien, sommeren 1968. Den blev placeret ved det ny friluftsbad i Ågade i december 1968. Den blev først indviet officielt den 28. marts 1969. I dag står skulpturen ved Strømmen i Brande.

Jens Flemming Sørensen var en stofligt fabulerende skulptør. Hans skulptur “Uden titel” er horisontal i dens udstrækning. Den blev placeret på en lav men arealmæssigt stor sokkel. Bronzeskulpturen er modeleret som en samling tilsyneladende bevægelige og genkendelige former. Den indeholder kontrastfyldte former og overflader. I skulpturen udfolder han et møde mellem runde og kantede former og et møde mellem knudrede og glatte overflader.

Skulpturens mange dele giver den en levende og dynamisk karakter; de organiske former skubber og forskyder sig lava-agtig og sanseligt rundt på soklen. Karakteristisk for hans skulpturværker og deres koncept er spredningen af flere skulpturelementer på det udsmykkede areal.

Skulpturen har været flyttet flere gange, hvilket har betydet den har haft forskellige sokler.
Den oprindelige sokkel bestod af granitbrosten, den nuværende sokkel er af sort marmor