Gavlværker 1970

De nordiske gavle 

Der blev udført fire gavl- og vægudsmykninger i løbet af sommeren 1970 af fire nordiske kunstnere: nordmanden Adolph Denis Horn, svenskerne Holger Bäckström og Bo Ljungbergh, finnen Jorma Kardén, samt de tre islændige Thorbjörg Höskuldsdottir, Tryggvi Olafsson og Sigurjon Johannsson. Samt en stor gavludsmykning i plast af den danske kunstner Claes Birch.

De nordiske gavle var en fortsættelse af projekt Murens mænd. Det var initieret af Foreningen Nordens afdeling i Brande i samarbejde med Midtjysk Kunstforening. Lokalafdelingen allierede sig med kunstforeningen for herigennem at få finansieringen af nye og supplerende gavlværker på plads. I forbindelse med Foreningen Nordens 50 års jubilæum i 1969, bevilligede Nordisk Kulturfond støtte til de fire gavlmalerier i Brande.

Projektet omkring de nordiske gavle markerede sig ikke som et egentligt kollektivt projekt og eksperiment på linje med projekt Murens Mænd. Der var tale om separate projekter afviklet hen over sommeren 1970 i regi af Midtjysk Kunstforening.

Form- og billedsproget i de nordiske gavle adskilte sig markant fra 1968-gavlene. Der blev anvendt et strammere og mere abstrakt formsprog. Værkerne har ikke samme legende og fabulerende former som 1968-gavlene, der er større fokus på design og dekoration i udsmykningerne. Kun farverigdommen har værkerne til fælles. Materialet plast er relativt dominerende i hovedparten af de nordiske gavlværker.

Fremadrettet var det hensigten, at hvert år skulle en ung kunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi have opgaven at udsmykke en gavl i Brande på grundlag af en intern konkurrence, men det blev ved det ene enkeltstående projekt. Med kunstforeningens nedlæggelse i 1972 stoppede for en periode de ambitiøse gavludsmykninger i Brande.

ADOLPH DENIS HORN 

Den norske maler Adolph Denis Horn udsmykkede en gavl ved Stationsvej med motivet ”Dødens Eliksirer”. Værket er det mest figurative og fortællende blandt de nordiske gavle. Det har et klart budskab, en anklage mod den tiltagende forurening. Anklagen og fortællingen findes i værkets utvetydige titel. Den henviser til kunstnerens og tidens frygt for forureningen af vores natur og miljø med kemiske sprøjtemidler.

Gavlens motiv er et perspektivisk og tvistet vue ind i et mennesketomt landskab. Henover det golde landskab svæver ”festlige” ballonagtige formationer. De farverige balloner repræsenterer giftstoffet parathion, der daler massivt og tungt ned i landskabet. Set i det perspektiv er det et undergangsmotiv, kunstneren har malet.

THORBJÖRG HÖSKULDSDOTTIR, TRYGGVI OLAFSSON OG SIGURJON JOHANNSSON

De tre unge islandske kunstnere Thorbjörg Höskuldsdottir, Tryggvi Olafsson og Sigurjon Johannsson lavede en kollektiv udsmykning “Uden titel” på muren hos Martensens fabrik på Østre Allé. De malede deres motiv direkte på fabrikkens røde mursten og opsatte store elementer i plast (polyvinylacetat) uden på kunstværket, så det fik en tredimensionel karakter. Motivet var lettere abstrakt, men med referencer til hvad der foregik inde på virksomheden.

Kunstnerne lod sig inspirere til udsmykningens store farvede og bølgende flader ved besøg i farveriet. Til virksomheden kom dagligt store ruller frotté og bomuld. Lange bølgende stofbaner og roterende former blev de centrale fortællende elementer i billedet. Der var ingen mennesker med i motivet; dem var virksomheden i forvejen fyldt med, mente kunstnerne.

HOLGER BÄCKSTRÖM OG BO LJUNGBERG

De svenske data-kunstnere, Holger Bäckström og Bo Ljungberg, udførte det abstrakt rød-hvide værk “Uden titel”. De to kunstnere hentede inspiration til frisen i de moderne datamaskiners måde at registrere, beregne og systematisere data på. Via datamaskinen fandt de en ny kilde til at skildre virkeligheden på. Værket ligner ikke umiddelbart det man forstår ved virkelighed.

Den ny teknik gav kunstnerne mulighed for at eksperimentere med en minimalistisk æstetik og tilfældige geometriske former. De fandt en tydelig befrielse i – via brug af data-systemer og data-ophobninger, – at skildre virkeligheden løsrevet fra den enkelte kunstner.
Idag eksisterer værket “Uden titel” kun i form af en reproduktion, placeret på  bagsiden af Kvickly, Storegade.

JORMA KARDÉN

Den finske kunstner Jorma Kardén lavede udsmykningen ”Livsglæde” i farvet plast til Brandes Rådhus ved Raadhuspladsen. Den placeredes på bygningens røde mursten og løb som et bredt og farverigt bånd i hele gavlens bredde. Frisen er konstrueret over en række moduler med samme abstrakt bølgende form. Værket rummer talrige kombinationsmuligheder og dekorative muligheder. På grund af værkets serielle karakter og det anonyme plast-materiale fremstår værket som et værk, et stykke design, uden aftryk af kunstneren. Kun titlen antyder kunstnerens idé og intention.

I dag eksisterer værket “Livsglæde” kun i form af en reproduktion, placeret på  væggen ved Brande Bowlingcenter, Storegade.

CLAES BIRCH

Claes Birch lavede en enkel tofarvet udsmykning, ”Rygsøjler”, til en kommunal gavl i Torvegade. Værket placeredes på en rød murstensvæg over en garage. Værket er en modulkonstruktion, der som sit delvist abstrakte motiv har en blå og en rød rygsøjle formet i plast. Rygsøjlernes svajende og opadstræbende bevægelser holdes stramt på plads af gavlens kontur. Gavlmuren blev senere pudset og malet; i dag står rygsøjlerne mere distinkt og klar mod en lys blå baggrund.

I forbindelse med overdragelsen af de nordiske gavle i begyndelsen af 1971 benyttede Midtjysk Kunstforening lejligheden til officielt at overdrage Claes Birchs gavludsmykning til Brande. Udsmykningen var et resultat af et samarbejde mellem Midtjysk Kunstforening og Det Kgl. Danske Kunstakademi. Udsmykningen var Claes Birchs afgangsprojekt fra akademiet 1970.

Moderne lyrik på gavlene: ”Skriften på væggen”

I forlængelse af gavlmalerierne opstod ideen om digte på byens gavle. Lyrikprojektet ”Skriften på væggen” var et samarbejde mellem Midtjysk Kunstforening og forlaget Arena. Byens borgere skulle ifølge kunstforeningens formand, advokat Jørgen Mansfeld-Giese, møde tidens moderne lyrik, på akkurat samme måde som de et par år tidligere mødte den moderne billedkunst. Forlægger K.E. Herman, stifter af forlaget Arena, blev udpeget som konsulent på den usædvanlige digtantologi.

Det endelig udvalg af digtere til projektet blev Benny Andersen, Birthe Arnbak, Thorkild Bjørnvig, Poul Borum, Jørgen Gustava Brandt, Per Aage Brandt, Inger Christensen, Per Højholt, Frank Jæger, Johannes L. Madsen, Ivan Malinovski, Klaus Rifbjerg, Ole Sarvig, Vagn Steen, Lise Sørensen, Henrik Francis Thomsen, Jess Ørnsbo, Kristen Bjørnkjær, Jørgen Bruun Hansen og kunstnerkollektivet Røde Mor.

Digterne fik frie hænder til opgaven, dog var det en betingelse at digtene ikke tidligere havde været offentliggjort. Samtidig så kunstforeningen gerne, at digtene blev placeres med relation til bybilledet. Det første gavldigt, ”Brev til Brande”, var skrevet af digteren Ivan Malinovski og det blev hængt op talrige steder i byen juni 1970 i form af digtplakater.  Digtet var et brugs- og konfrontationsdigt; et opråb til Brandes borgere om at vilkårene og forholdene i det lille bysamfund kan forandres. I juli 1970 tegnede Troels Trier digtplakaten ”Brev til Brande” med Ivan Malinovskis digt integreret i plakatens motiv.

Efter Ivan Malinovskis ”Brev til Brande”, kom med faste mellemrum nye digte. De var tilgængelige i en tre ugers periode, tre digte ad gangen; de erstattedes løbende af nye digte.  Digtplakaterne, der var i størrelsen 40 x 60 cm, blev klæbet op centrale steder i byen. Hvert digt blev hængt op i 100-200 eksemplarer. Endelig blev digtene publiceret enkeltvis i Brande Avis ved hver ny digtudgivelse. Hen ved 30 forskellige digtplakater blev hængt op hen over sommeren og efteråret 1970. I forbindelse med lyrikfestivalen XP-71 blev alle digtene samlet i en mappe. Der blev udsendt et nummeret oplag på 225 mapper, der alle blev solgt.

Ivan Malinovski: Brev til Brande

Har I det godt?
Se hinanden i øjnene

Hvorfor bor I hver for sig?
Snak med jeres naboer

Familjen er yngre end jeres ældste
Hvem byggede den? Hvem har nøglerne?

I har 14000 bind på biblioteket
Digter I ikke selv?

Kunstnerne tjener omsætningen
Det er ingen kunst – kunsten det er jer

Skeelerne Billerne Gøyerne er væk
Eller har de blot taget navneforandring?

I har kirker
Har I ikke tiltro til tilværelsen?

Nogen ejer avisen
Hvem skriver i den?

Et jordskælv dræber 2000 tyrker
Skvulper det i jeres kaffekopper?

Vær realister – kræv det umulige
Blander I jer i statens affærer?

Hvem ejer Brande?
Det gør I

Se hinanden i øjnene
Har I det godt?

Benny Andersen: Mure

må stå for lidt af hvert

Mure lukker blæsten ude fra stilheden

lukker mennesker ude fra hinanden

På den ene side klistres plakater op

Spilles der med bolde og stemmer op ad muren

På den anden side overlever en spinkel sang

som ingen måske kan høre

Mure må stå for lidt af hvert

Midt i blæsten danner mure små klodser

af ensomhed eller tryghed

Tværs gennem blæsten danner mure grænser

der skærer i hjerter

og beskytter andre

Mure er måske ikke rigtig kloge

Men de må også stå for lidt af hvert

Inger Christensen: Fred

Duerne gror på marken

Af jord skal du igen opstå

Kristen Bjørnkjær: SJOVT

Den lille neger-
dreng med topmaven
morer sig kolossalt.
Han er tørstig.
Men det er sjovt
at være tørstig.
Fanta gør det sjovt
at være tørstig.
Han er også sulten.
Hvem gør det sjovt
at være sulten?
United Fruit?
I morgen dør
den lille dreng.
Så er farcen
forbi.