Nyheder

 

Historien

PROJEKTETS START

Brande er i dag kendt som gavlmaleriernes by. Projektet med gavlmalerier begyndte i midten af tresserne med oprettelsen af Midtjysk Kunstforening. Kunstforeningen blev stiftet i november 1965 på initiativ af læge Ole Bendix og advokat Jørgen Mansfeld-Giese. De blev foreningens første næstformand og formand.

Foreningens formål var at skaffe kunstudstillinger til egnen, at afholde koncerter, teater- og filmforestillinger og foredrag med særligt henblik på at præsentere unge kunstnere for foreningens medlemmer. Til formålet havde foreningen fået stillet den nedlagte Askjær Skole vederlagsfrit til rådighed af kommunen.

Med kunstforeningens stiftelse tages hold på en helt ny epoke i Brandes nyere historie. Og med foreningen etableres også grundlaget for byens gavlmalerier. Gennem frivillig arbejdskraft istandsættes den gamle skole, der kommer til at danne rammen om Galleri A 18, kunstforeningens galleri. Udover galleridrift udgiver kunstforeningen i perioden 1967-69 tidsskriftet ”Hesten”.

Endvidere afholdt foreningen i en årrække Experimental-uge i Brande under navnet XP, der bød på udstillinger, koncerter og filmvisninger.

Det første år nåede kunstforeningen et medlemstal på ca. 600, hvoraf mange imidlertid ikke boede i Brande.



Postkort fra 1970'erne. Kilde: Lokalhistorisk Arkiv Brrande.
Hvis nogen gør krav på billedrettighederne til det viste foto/postkort, bedes de 
venligst kontakte foreningen.


IDEEN TAGER FORM / GALLERI A 18

Et stykke tid efter, at Galleri A 18 åbner, begynder ideen med gavlmalerierne at tage form. Tre hovedforudsætninger skal imidlertid opfyldes for at projektet kan gennemføres. Nemlig, at der er nogle kunstnere, der vil være med, at der er nogle borgere, der vil stille gavle til rådighed, og at man kan fremskaffe den nødvendige økonomi.

I forbindelse med, at kunstneren Anders Kirkegaard har fernisering på sin udstilling i Galleri A 18 (august 1966), fremlægger Ole Bendix og Jørgen Mansfeld-Giese deres idé om at inddrage hele byen i en kunstnerisk udsmykning.

Det viser sig, at Anders Kirkegaard og Poul Agger har talt om noget tilsvarende, men ikke troet på, at der ville være en by, som ville være interesseret. Man bliver enig om at forsøge at få projektet gennemført. Herefter tager Anders Kirkegaard tilbage til København og fortæller Poul Agger om ideen.

Ole Bendix og Jørgen Mansfeld-Giese er enige om, at det ikke er dem der skal afgøre hvem der skal med i kunstnergruppen. Meningen er, at den skal selv bestemme, hvem af deres stort set jævnaldrende kolleger, de har lyst at få med.

Den endelige gruppe kommer til at bestå af Anders Kirkegaard, Poul Agger, Leif Jepsen, Kai Führer, Henrik Flagstad, Hans Christian Rylander, K. Bjørn Knudsen og billedhuggeren Jens Flemming Sørensen.

Den anden forudsætning, at fremskaffe gavlene, voldte ikke de store problemer. Ideen til projektet blev introduceret på et årsmøde i turistforeningen. Den vandt genklang og herefter gik man i gang med at fremskaffe gavlene.

Igen er det formanden og næstformanden, der må lægge ryg til. Advokat Jørgen Mansfeld-Giese og læge Ole Bendix, står i befolkningens øjne som betroede personer, der både har den direkte kontakt med mennesker og med myndigheder i almindelighed.

Ole Bendix kontakter således de husejere, hvis gavle man ønsker, og som er patienter hos ham, og Jørgen Mansfeld-Giese tager kontakt med dem, der er klienter hos ham. Bortset fra nogle enkelte afslag får man de ønskede gavle og mure.


ØKONOMIEN

Den tredje forudsætning, at fremskaffe den nødvendige økonomi, viser sig at være den vanskeligste. Man søger kommunen om penge. Sognerådsformand, Julius Kristensen, er fra starten tilhænger af ideen, men størstedelen af sognerådet er modstandere. Og det ender med afslag.

Det eneste andet sted, man ellers søger penge, er Statens Kunstfond, der så dagens lys i maj 1964. Her gives mulighed for at yde tilskud til udsmykning af kommunale bygninger eller andre for offentligheden eller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg, som det hed i loven.

Det første møde med udsmykningsudvalget i Statens Kunstfond finder sted i marts 1967. Efter at have forhandlet en længere periode og initiativtagerne har søgt dækning af de beregnede udgifter, meddeler Statens Kunstfond, at fondens billedkunstudvalg har vedtaget finansåret 1968/69 at yde et tilskud på tre fjerdedele af udgifterne indtil 140.000 kr. til projektets gennemførelse.

Den samlede udgift bliver imidlertid 225.000 kr.; hvoraf Statens Kunstfond betaler ca. 161.000 kr. Resten skaffer initiativtagerne selv i form af annoncesalg, salg af grafiske blade fra involverede kunstnere, rabatter på leje af stillads og rabat på maling og frivillig arbejdskraft fra byens håndværkere og mestre.

Projektet med gavlmalerierne går i gang i sommeren 1968. Lige fra første færd var der meget delte meninger om ideen med gavlmalerierne. Reaktionerne spændte meget vidt, lige fra megen vrede til det meget positive.




Reaktioner (Kilde: BT, juni 1968)

 

Foregående side: Gavlmalerierne  Næste side: De første gavlmalerier